søndag den 17. juni 2007

Hvorfor cykle på Island?

I 1998 cyklede jeg til Nordkapp, lige knapt 3000 km på 23 dage. Op til midnatsolen. Siden da har jeg tænkt på at cykle på Island. I vinters stødte jeg på en hollænder på nettet: Marcel Deelen, som i 2003 cyklede Island rundt. Efter at have læst rapporteringen på hans hjemmeside: http://www.creatingclouds.nl/iceland/ , besluttede jeg mig for selv at prøve.

Jeg besluttede mig for, at bruge min mountainbike, som blev brugt til Nordkappturen, og mit grej fra den gang. På billedet ses jeg derfor i haven i Maribo, hvor jeg idag har holdt generalprøve på pakning af grej - foran mit Helsport-telt på 1,9 kg.
For at komme næsten til midnatsolen, har jeg besluttet at flyve direkte til Akureyri på Nordisland, kun ca. 100 km syd for polarcirklen - så solen er nu ved midsommertid mindre end en time under horisonten - om natten.

3 kommentarer:

Niels Boye sagde ...

Kære Vagn, her fra toppen af Sølyst, med udsigt over Søndersø mod Hestø og en gruppe svaner vuggende fredsomligt, skal lyde et stort ønske om en oplevelsesrig tur til det nordlige "svaneland". Må du blive forskånet for punkteringer, beriget med medvind og utallige oplevelser!
Vi ses!
Niels Boye

Cykle Island Rundt 2007 sagde ...

Tak til Niels Boye for venlige bemærkninger. Fortsat held og lykke med sommeren og vinsalget.

/Vagn

Unknown sagde ...

Hi Vagn, Marcel Deelen here. It is nice to see that my trip description was helpfull enough to convince you to cycle around Iceland. It looked like that you had the same luck with the weather as I did in 2003.

All the best, Marcel